søndag den 21. september 2014

Las Vegas Down Town

19. september
Da vi kom til hotellet i går, gav vi en ung mand 2 $ og så kørte han med bilen, siden har vi ikke set den – han kørte den selvfølgelig i hotellets P-hus. Det nød vi – en dag uden at køre i bil.
Vi gik lidt ude på den overdækkede gå gade og betragtede de mange forskellige normale mennesker og de udklædte som turisterne kunne blive fotograferede med (Elvis – Sex Pistol – Chippendale – let påklædte mænd/kvinder).
Aftensmaden bestod af ”gode ben”, vi tænkte tilbage på turen sidst, hvor Lisbeth var med, hvor vi fik nærmest Dinosaur ben – så store var disse dog ikke.
Den overdækkede gade, var til aften, et stort show område. Taget var omdannet til et stort lysshow, hvor specielt fremstillede reklamer og shows blev præsenteret, bla. The Doors. Et andet sted, var der et rock orkester der underholdt.

Jo, det var rigtig Las Vegas!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar