søndag den 21. september 2014

Death Valley til Yosemite

21. september
Det var en varm nat. Vi har valgt ikke at sove med air condition, da det ofte bliver for koldt og larmer.
Vi fortsatte vores tur, gennem Death Valley som er et kæmpe område, og kører op mod Yosemite National Parken. Vi kommer ikke den normale vej ind, men østfra gennem Tioga passet som ligger i 3.031m højde. Passet er lukket fra november til maj, og ofte allerede i oktober pga. sne.
Vi gjorde selvfølgelig flere ophold på turen gennem Yosemite. Da vi var på toppen var der kun 8 gr.C. Heldigvis blev det bedre på vejen ned fra passet. Vi fandt hurtigt vores hotel (Yosemite View Lodge), da den lå lige udenfor den østlige indgang til parken – og her var der 28 gr.C.
Dejlig at sidde udenfor på terrassen og skrive, med en kold øl.
Vi bor lige ud til Merced floden, som har sit udspring oppe i kløften. Der er ikke så meget vand i floden, her om efteråret.

I morgen skal vi så ind, og opleve parken uden bil, der er busser som kører rundt.


















Ingen kommentarer:

Send en kommentar