søndag den 28. september 2014

Highway 1

27. september
Da vi vågnede, var det overskyet ”træls”, da vi i dag skal køre ned langs Highway 1 mod Los Angeles. Turen gik helt ude ved kysten, med en fantastisk udsigt. Vejen snoede sig ind i hver bugt (op og ned – ud og ind). Heldigvis gik der kun ½ time så brød solen frem og gav os nogle fantastiske scenerier.
Vi kom også forbi Hearst Castle. Et kæmpe palads som en rigmand byggede helt oppe i klipperne. Vi havde ikke bestilt billetter, så kunne ikke komme derop, men flot også på afstand.
På turen læste Rita lidt i ”Turen går til Californien” og her ser hun, at der er et stort Outlet marked i byen vi er i nærheden af. Alle de kendte tøjmærker, havde her forretninger med nedsatte varer.
Vi skulle i dag selv finde et hotel, og det var ved at gå galt, som sidst. Havde brugt for meget tid på markedet. Jeg måtte ind 3 steder før vi fik det sidste værelse, og kun fordi jeg hjalp ”Motel-mam” med at flytte en seng, så værelset kunne bruges.
Vi var nu kommet meget nær dansker byen Solvang. Vi spiste på en restaurant der hed ”Andersen” og spisekortet var peppet op med danske specialiteter – vi kendte dem ikke :-)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar