Den længste kørselsdag, startede med morgenbordet i Waffel-spot. Morgenbordet består af en stor tyk vaffel (3cm), der indeholder baconstykker, scramblet æg og et stort stykke bacon. Vaflen kan man så smøre syltetøj eller sirup på – og kaffe. Hver 3 min kommer en af ”pigerne” og fylder op.
Så er man klar til dagen! J
Vi satte ”fru Garmin” til næste bestemmelsessted Holiday Inn
i Scottsdale og hun kommanderede til højre. Det går godt, hun siger ”fortsæt 450 Km”. Det bringer os
østpå, over bjergene i Californien og ned på den anden side, og ind i Arizona til ørkenen langs
den mexicanske grænse. Nogle sted havde de overrislede grønne marker, men
ellers var det ørken (sand med lidt buske og mange små ”twisters”). Vi var kun
ude af bilen da vi skal have benzin på, for temperaturen er 104 – 110 gr F (40 –
44 gr C). Her var der sandklitter så høje, at Fanø klitterne er miniaturer ved
siden af. Vi kom så tæt på grænsen, at vi kan se hegnet og bliver da også
stoppet ved kontrolposter. Hvor de har narkohunde der snuser til bilen, men
vores Pamol opdagede de ikke.
Sidst på eftermiddagen var vi fremme i Scottsdale 44gr C.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar